En bygning er ulovlig, hvis den ikke lever op til gældende regler i Bygningsreglementet eller kommunens bestemmelser. Det kan være fordi bygningen er opført uden byggetilladelse, ikke er bygget som godkendt, ikke overholder afstands‑, højde‑ eller konstruktionskrav, eller fordi den er forkert registreret i BBR. Ulovligt byggeri kan føre til krav om lovliggørelse eller påbud fra kommunen.

Prisen er lav, fordi arbejdet udføres som et bijob ved siden af mit faste arbejde som byggesagsbehandler. Det betyder, at jeg ikke har samme omkostninger som større rådgivningsfirmaer – og derfor kan jeg tilbyde en mere fordelagtig pris.
Selvom det er et bijob, bliver opgaven altid udført 100% professionelt, hurtigt og fuldt gennemsigtigt, med samme faglige standarder og kvalitet som i en kommunal byggesagsbehandling. Du får altså højt niveau af ekspertise til en fast og fair pris.

Ja, du kan godt selv søge byggetilladelse. Mange vælger dog at få professionel hjælp, fordi kravene til dokumentation, tegninger og beskrivelser kan være omfattende. I flere kommuner betaler du byggesagsgebyr efter den tid, sagsbehandleren bruger – derfor er det vigtigt, at materialet er korrekt og komplet allerede i første forsøg. Med professionel hjælp øger du chancen for en hurtig og gnidningsfri sagsbehandling og undgår unødige ekstraomkostninger.

Når du benytter vores screening, foretager jeg en grundig vurdering af din sag. Jeg vurderer både, om der er risiko for, at kommunen vil give afslag, og hvor sandsynligheden for et afslag er.

Hvis jeg vurderer, at der er en reel risiko for afslag, får du dermed et realistisk billede af situationen, så du er godt rustet, hvis du ønsker at klage til nævnes hus.

I de tilfælde, hvor jeg vurderer, at du sandsynligvis ikke vil få afslag, og kommunen alligevel giver afslag, vil du naturligvis få refunderet dine penge.

Gebyrerne varierer meget fra kommune til kommune og ændrer sig fra år til år. Nogle kommuner tager ikke gebyr, andre har et fast gebyr (maks. 1.038 kr.), og nogle kører med timepris (ca. 500–900 kr./time, gennemsnitligt 1,5 time pr. sag). I komplekse sager kan gebyret blive højere.

I screening af jeres sag får I også en vurdering af, om sagen er kompleks. På den måde kan I selv vurdere, om det kan betale sig at få bygningen lovliggjort eller fjernet.

Et principsnit bruges til beregning af arealer ved tagetage eller kælder. Det viser:

• hvor tagetagens højde måles (1,5 m over gulv)

• tagfladens skæring og bredde

• rumhøjder og forskellige tagudformninger

Ved ombygning laves principsnit, hvis tagetagen ændres, fx ved kviste eller inddragelse af uudnyttet loftsareal.

En situationsplan viser ejendommen ovenfra, som på et luftfoto. Den skal vise:

• Alle bygninger på ejendommen

• Placeringen af det ansøgte byggeri

• Afstande til vej, skel og øvrige bygninger

• Eventuelle byggelinjer, forsyningslinjer og overkørsler

Målet er at give et klart overblik over, hvordan det nye byggeri passer ind på grunden.

Kun sekundære bygninger med et samlet areal på højst 50 m² er undtaget fra indplacering i brandklasser. Det betyder, at hvis man eksempelvis har en garage på 40 m² og ønsker at opføre et skur på 12 m², overstiger det samlede areal 50 m². Skuret skal derfor indplaceres i brandklasse 1, og kapitel 5 skal afkrydses

Som udgangspunkt kræver et udhus på under 10 m² ikke byggetilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Overholder byggeretten iht. højde og afstand til skel
• Den samlede mængde sekundære bygninger på grunden ikke overstiger 50 m² (ellers bliver bygningen omfattet af brandkrav og kan kræve tilladelse).
• Det opføres i et område, hvor lokalplanen ikke stiller skrappere krav.

Hvis én af disse betingelser ikke kan opfyldes, kan bygningen kræve byggetilladelse eller helhedsvurdering.

Hvis din bygning er registreret som bevaringsværdig, betyder det, at kommunen kan have særlige anbefalinger til, hvordan bygningens udtryk, materialer og arkitektur bør bevares. Det kan påvirke, hvordan du må ændre facader, tag, vinduer eller tilføje nye bygningsdele.

Men det er vigtigt at understrege:

Hvis der ikke findes en bevarende lokalplan for området, kan kommunen ikke nægte dig at ombygge eller ændre bygningen. Og hvis de ønsker det, skal Kommunen udarbejde en bevaringsværdig lokalplan. 
De kan have holdninger og komme med vejledende bemærkninger – men de kan ikke stille bindende krav om at bevare bygningen i sin nuværende form, uden lokalplan.

Kort sagt:

• Med bevarende lokalplan: Kommunen kan stille konkrete krav.
• Uden bevarende lokalplan: Kommunen kan ikke nægte ombygning, men kan rådgive om hensyn til bygningens karakter.

Kælderareal skal som udgangspunkt altid medregnes i bebyggelsesprocenten – også selvom kælderen ikke anvendes til bolig.

Det afgørende er, at kælderen er en del af bygningens samlede etageareal. Kun i særlige tilfælde, hvor kælderen opfylder kravene til undtagelse (fx mindre end 1,25 m over terræn), kan den holdes udenfor beregningen.

Kort sagt:

• Almindelig kælder → tæller med i bebyggelsesprocenten
• Kælder under terræn efter reglerne → kan holdes udenfor

.